Vennen: Morten Andersen forandrede kicker-positionen

Én af Morten Andersens tidligere holdkammerater og venner jubler over, at danskeren nu omsider er blevet valgt ind i Pro Football Hall of Fame. I et interview med Draftday.dk siger Kendall Gammon, at Andersen var med til at ændre kicker-positionen.

—————————————————————————————————————-

Også for vennerne var Morten Andersens indlemmen i Hall of Fame natten til søndag kæmpestort.

Kendall Gammon, der tilbage i 2002 og 2003 var long snapper hos Kansas City Chiefs, og som sendte bolden mellem benene til Andersens fod, kalder valget for “meget fortjent”.
– For at være ærlig er det langt over tid, når man tænker på alt det, han har præsteret og alle de år, han spillede, fortæller Kendall Gammon natten til søndag, dansk tid, til Draftday.dk.

Gammon er en nær ven af Morten Andersen og havde netop sms’et Andersen for at lykønske danskeren, da Draftday.dk fanger ham.
– Jeg mener, at Morten var med til at re-definere kicker-positionen i NFL, fordi han havde så meget styrke i sit ben. Hans evne til konstant at præstere over så mange år er efter min mening aldrig set mage til, forklarer Kendall Gammon.

Han siger, at han er “beæret” over at have haft Andersen som holdkammerat – og nu at kunne kalde ham for en ven.
– Hans arbejdsmoral påvirkede uden tvivl mig, selvom jeg kun spillede i 15 år, siger Gammon til Draftday.dk.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

seven + 5 =